UngiAarhus får ny hjemmeside 1. september - denne side indeholder information til nuværende medlemmer og deres forældre 

Klub Strand

”En betydningsfuld faktor for de mange en afgørende faktor for de få”

Klub Strand er en klub for børn og unge fra 4. klassetrin til og med 17 år. (Unge med særlige behov kan gå hos os til de bliver 21 år).

Vi har omkring 230 indskrevne medlemmer i vores fritidsklub og ungdomsklub. 5 engagerede medarbejdere sætter en dyd i at medlemmerne stortrives i klubben. Siden 2016 har vi delt matrikel med Strandskolen i Risskov.

Klub Strand er for alle områdets børn og unge – vi møder dig, som du er, og hvor du er. Vi er din mulighed for at lave spændende aktiviteter, fordybe dig i interesser, knytte venskaber for livet, blive klogere på verden - og i det hele taget have det sjovt sammen med andre. Sammen med klubbens børn og unge skaber vi den gode fritid, uanset om du er 10 eller 16 år. Elsker du e-sport, er du vild med at hækle, eller kan du lide at jamme med vennerne, så har vi noget til dig. Søger du et sted – dit eget helle - hvor du ”bare kan være” sammen med andre, så kom til os. 

Vi ved, at alle børn og unge har brug for et sted, hvor de kan komme, som de er, og hvor de kan udvikle sig og lære gennem interesser og lyst. At skabe trygge og gode rammer kræver dedikerede og kompetente voksne, der hver dag står klar til at tage imod, lytte, være interesseret og sætte i gang. Gode rammer er for os miljøer med plads til fysisk udfoldelse, samtaler, kreativitet, leg og nærvær. Vi tror på, at der også er læring i det skæve og svære i livet. At samles om et måltid mad og lade roen sænke sig i samtalen, giver ikke kun en mæt mave. For mange børn og unge er samværet over måltidet med til at kaste nyt lys over livets små og store spørgsmål.

Vores vigtigste opgave er at være et lyttende øre og en hjælpende hånd, som blidt motiverer børn og unge til at turde rykke sig og mestre livet. Vi er tæt på i rejsen fra barn til ung – mod voksenlivet. En betydningsfuld fase i livet, hvor der både er masser af highfives og bump på vejen.    

Vi ønsker, at være en betydningsfuld faktor for de mange og en afgørende faktor for de få.

 

Mobilepay

Information

Klub Strand
Nellikevej 1
8240 Risskov
 
 
Telefon: +45 51 83 72 74

______________________

Afdelingsleder
Peter Harmsen
​Skoleintra: PWH64
Tlf: +45 41 85 73 91
Mail: petha@aarhus.dk

Fritidscenterleder
Sanne Kamp Jønsson
Tlf.: +45 29 20 90 81
Mail: sak@aarhus.dk
______________________

Åbningstider

Fritidsklubben

Mandag:
Tirsdag:
Onsdag:
(esport)
Torsdag:
13.45-17.30
13.45-21.00 
13.45-17.30
17.30-21.00
13.45-17.30
Fredag:
13.45-16.30

Ungdomsklubben

Mandag:
Tirsdag:
Onsdag:
(esport)
13.45-17.30
13.45-17.30 
13.45-17.30
17.30-21.00
Torsdag:
Fredag:
13.45-21.00
13.45-16.00

I skolefri uger se årskalender for åbningstider og lukkedage.

Ind- og Udmeldelse

Priser/takster

Links

Forældreråd

Referater

(kommer snart)