Nyhedsarkiv

119Nyheder 85 Nyt fra...

Spilfestival Aarhus 2018

Endnu en gang inviterer UngiAarhus og foreningslivet til Spilfestival
Nyhed billede
Spilfestival Aarhus er en bydækkende aktivitet, hvor alle børn og unge i klubalderen fra 10 til 17 år er velkommen til at deltage. Det eneste krav er, at man har lyst til at udfolde sin indre nørd og kaste sig ud i bræt-, kort- og figurspil med høj kompleksitet og et stærkt narrativt element.

Vores mission er at skabe en platform for en hobby, der måske ikke er for de mange, men for de dedikerede. Det tager tid at sætte sig ind i avancerede brætspil, at bygge det perfekte Magic deck eller male en hel hær af figurer til Warhammer.

Spilfestival Aarhus handler om spil og det at mødes omkring spil, hvad enten det er de hyggelige brætspil, der tiltrækker, eller den konkurrenceprægede Magic the Gathering kortspilsturnering.

Spilfestival Aarhus inddrager voksne frivillige fra det aarhusianske spilmiljø, på den måde kan de unge få en kontakt, der rækker ud af klub og ungdomsskole. Det håber vi vil skabe grobund for en livslang interesse, hvor det sociale ved det at spille er i højsædet.

Spilfestival Aarhus foregår lørdag den 24. februar på Jellebakken 2 i Risskov.

Det er gratis at deltage og kræver ikke, at man har personale med.

Læs mere på linket (åbner pdf).

11-01-2018 ROSO

Forrige 10