ForeningsMentor Tilst

I Tilst er der mange forskellige aktiviteter, man som barn kan gå til, og som giver mulighed for en sjov og ak-tiv fritid. Fodbold, håndbold, badminton, spejder og meget meget mere.
Nogen gange kan det dog være svært at vide, hvor og hvordan man kan begynde. Dette kan Forenings-Mentor i Tilst hjælpe med!

ForeningsMentor Tilst er et mentorprojekt for børn og unge mellem 3-17 år. Projektets formål er at hjælpe børn og unge i Tilst i gang med en aktiv fritid i foreningslivet ved hjælp af en frivillig mentor.

I ForeningsMentor Tilst kan vi hjælpe børn og deres forældre med at:

  • fortælle, hvad man kan gå til i sin fritid.
  • undersøge, hvad det koster.
  • finde ud af, hvor og hvornår aktiviteten foregår.
  • ringe til foreningen/trænere - gerne i samarbejde med barn og familie.
  • følge med til træning. 
  • være støttende og skabe motivation for foreningsdeltagelsen.

Har du lyst til at høre mere om projektet er du velkommen til at kontakte frivilligkoordinator Kirsten Donald-son på +45 29 20 97 55, eller kido@aarhus.dk.
Du kan også komme forbi til en snak, da Kirsten hver tirsdag er at finde i Tilst Fritidsklub, Haurumsvej 14.

Tre gode grunde til at begynde i en forening

  1. Det er sjovt og sundt at bevæge sig efter skoletid.
  2. Man kan for eksempel gå til fodbold, svømning eller dans og få en masse nye gode venner.
  3. Som forælder får man indflydelse på sit barns aktivitet, møder andre forældre - og udvider sit netværk.