UngiAarhus er med til at danne rammerne for de unges topmøde European Youth Consensus 2017, der foregår i uge 37.

 

EYC er et europæisk netværksprojekt, som kulminerer i et stort topmøde for unge fra 14-17 år

I september samles 300 unge fra alle hjørner af Europa, når European Youth Consensus Topmøde for unge finder sted i Aarhus. I løbet af fire dage vil unge fra hele Europa mødes og gennem kreative processer med billeder, lyd, ord og bevægelse bane nye veje for unges oplevelse af demokrati og rettigheder.Skoleklasser og valghold i Aarhus og Fredericia skaber det faglige program sammen med lokale kulturaktører. Det sociale program skabes af UngiAarhus.

 De unge delegerede kommer fra forskellige byer i Danmark og Europa og er alle medlemmer af lokale elevråd, ungdomsråd eller lignende demokratisk valgte organisationer. Værter for topmødet er Børn og Unge-byrådet i Aarhus Kommune 

Deltagere i European Youth Consensus 2017 får en unik mulighed for at opbygge faglige og sociale netværker på tværs af europæiske landegrænser. De unge får udvidet deres demokratiske horisonter og lærer at samarbejde med folk fra andre kulturelle og sproglige baggrunde end dem selv.

Læs mere om EYC på http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/Boernogkultur2017/Home/EYC.aspx?sc_lang=da

Se Ungebyrådets præsentation på https://youtu.be/CO-WMdsxv60

EYC afsluttes med et brag af en fest, som UngiAarhus har stor tradition for at afholde: OMG! One Music Generation: https://www.facebook.com/OMGonemusicgeneration/?fref=ts