OPLYSNINGSTEKST OM BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER I UNGIAARHUS

I forbindelse med tilmelding til hold i Ungdomsskolen eller indmeldelse i fritids- og ungdomsklub, skal vi jf. Databeskyttelsesforordningen informere dig om en række detaljer i vores håndtering af dine oplysninger og oplyse dig om dine rettigheder i forbindelse med det.

Vi behandler personoplysninger i kategorierne identifikationsoplysninger om den tilmeldte og forældre (navn, adresse, CPR mm.), holdtilmelding, oplysninger om den tilmeldtes eventuelle allergier, samt eventuelle samtykkeerklæringer. Det gør vi for at kunne administrere klub- og ungdomsskoleholdene, samt for at kunne administrere den lovpligtige statistiske anonymiserede indberetning over ungdomsskolevirksomhed vi skal foretage til Undervisningsministeriet.

Vores behandling af personoplysninger er lovhjemlet i den lovpligtige statistikindberetning til Undervisningsministeriet, samt Folkeskoleloven og Ungdomsskoleloven.

Den dataansvarlige er Aarhus Kommune, UngiAarhus, Grøndalsvej 2, 8260 Viby J, som kan kontaktes på uiaa@mbu.aarhus.dk. Har du spørgsmål i forbindelse med Aarhus Kommunes behandlinger af dine oplysninger, så kan du også kontakte Aarhus Kommunes databeskyttelsesrådgiver på mail databeskyttelsesraadgiver@aarhus.dk.

Oplysningerne i elektronisk form er fysisk opbevaret sikkert hos vores leverandører af de systemer vi arbejder i. Oplysninger bliver, som nævnt ovenfor, videregivet til Undervisningsministeriet til statistik formål.

De oplysninger vi her behandler om dig, slettes 5 år efter udmeldelse, jf. lovkrav om 5 års bevaring.

Du har ret til at anmode om indsigt i oplysningerne vi har om dig. Du kan anmode om berigtigelse eller sletning af oplysninger, og du kan også bede om en begrænsning af behandlingen af oplysningerne.

Du skal slutteligt vide at det er muligt at klage til Datatilsynet over behandlingen.